Det er en underlig proces, det at en strøtanke udvikler sig til en grublen, som så fører til, at man genovervejer tidligere udmeldinger.
Da jeg blev færdig med min bachelor og derefter det erhvervsrelaterde projekt på 7. semester, svor jeg at jeg ikke ville læse videre.
Men nu, snart 3 år efter, ser det hele lidt anderledes ud. Jobmarkedet er slet ikke så stabilt, som da jeg kæk og fro begyndte at læse i 2005, og nu hvor mit vikariat så småt lakker mod enden, så hænger jobmulighederne jo ikke på træerne. Det gør det ikke rigtig for nogen.
Så jeg er begyndt at tænke seriøse tanker om at vende tilbage til en tilværelse på SU.
Jeg overvejer en kandidat i Kultur og Formidling.
Det startede som en "Lad os kalde det for plan C", og nu ligner det næsten en beslutning.
Er det ikke noget om, at nogle veje er uransagelige?
0 kommentarer:
Send en kommentar