Endelig!

I to lange måneder har mine strikkepinde stået stille. Jeg tror det er en (anti)rekord. 

Jeg brændte lyset i begge ender over sommeren og endte et sted, hvor synet af garn gav mig nervøse trækninger. Og det er jo aldrig godt. 

Men nu er vi gode venner igen. 

- og hvad får man ud af at genoplive kærligheden til uld?

Man får da en hat, som meget gerne skulle passe Maja.

Detaljer kan ses på Ravelry her.